I går og i dag har eg, mannnen, fedrane vore og min veslebror snikra gjerde. Tanken var at lamane endelig skulle få litt fri frå båndtvangen. Problemet var berre at dei blei så gira på fridommen i det varme vårveiret, at dei hoppa glatt overt gjerdet... Septimus, ungfolen  av ein lama var fyst ute, kjapt etterfølgt av hingsten Julius. Dette hadde vore nydlege bilete der dei to galloperte i ei uhorveleg fart bortetter vegen og blei vekke i solnedgangen.. Rosita blei heldigvis igjen innen for gjerdet. Vi fanga henne og venta i eit knapt minutt før dei to ville hingstan kom galloperande tilbake. Septimus flug over gjerdet på ny, medan kongen Julius ville springe inn porten.

Vi hadde etter det null prioblem med å få dei inn i fjøsen att, sidan flokk innstinktet deira plasserer dei nært hoppa Rosita som vi leida i band. Men gjerdet må nok forlengast med omlag ein halvmeter... Vi lærer så lenge vi lever:)